Koordinering af social sikring
1.1 Hvad er koordinering af social sikring?
1.2 Hvad er baggrunden for koordinering af social sikring inden for EU?
1.3 Hvad er baggrunden for koordinering af social sikring uden for EU?
1.4 Hvor finder jeg yderligere materiale om koordinering af social sikring?
Generelt om koordinering inden for EU
2. Hvad er betingelserne for at kunne anvende EU-reglerne om social sikring?
2.1 Hvilke personer er omfattet af forordning 883/2004?
2.2 Hvilket geografisk område gælder forordning 883/2004 for?
2.3 Hvornår er der tale om et grænseoverskridende moment?
Generelle grænsedragninger og begreber - EU-reglernes anvendelse på universitetsansatte
3. Hvad er en indstationeret og en udstationeret universitetsansat?
3.2 Hvad skal man være særligt opmærksom på ved udstationering af universitetsansatte?
3.3 Hvilke muligheder er der overordnet for at fastholde den universitetsansatte på dansk social sikring?
3.4 Forholdet mellem udstationering og arbejde i flere lande
3.4.1 Hyppige spotrejser
3.4.2 Parallel udstationering
3.5 Hvornår er det relevant at overveje udstationeringsreglerne frem for reglerne om offentlig ansættelse?
3.6 Hvordan afgøres det, om den universitetsansatte er offentlig ansat, lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller studerende?
3.7 Hvornår kan en medarbejder anses for offentlig ansat (i Danmark) - tjenestemand eller dermed ligestillet person?
3.7.1 Hvordan finder man ud af, om den universitetsansatte er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende?
3.8 Hvad menes med ”stedet for udøvelsen” af arbejdet?
3.9 Hvordan opgøres ”beskæftigelsen” i forskellige EU-/EØS-lande?
3.10 Hvem er arbejdsgiveren?
3.10.1 Arbejdsgiverbegrebet i forhold til udstationeringsreglerne
3.10.2 Arbejdsgiverbegrebet i forhold til reglerne om arbejde i flere lande
3.11 Hvor er den private arbejdsgivers ”hjemsted” eller ”forretningssted”?
3.12 Kan tidligere regler om koordinering af social sikring fortsat finde anvendelse?
3.12.1 Særligt om nye og gamle regler for offentlig ansatte
3.12.2 Overgangsbestemmelser
3.13 Regelændringer og separate tiltrædelser
Generelt om koordinering uden for EU/EØS
4. Socialforsikringsaftale eller ej
4.1 Gælder der fælles koordineringsregler uden for EU/EØS?
4.2 Hvordan bliver socialforsikringen koordineret, hvis der findes en socialforsikringsaftale?
4.3 Hvordan bliver socialforsikringen koordineret, hvis der ikke findes en socialforsikringsaftale?
Indstationerede universitetsansatte
5. Indstationering inden for EU-koordineringsreglerne
5.1 Hvornår er den universitetsansatte socialforsikret i Danmark – fordi den universitetsansatte er en indstationeret offentlig ansat i Danmark?
5.1.1 Udstationeringsreglen i forordningen
5.1.2 Hvornår er den universitetsansatte socialforsikret i Danmark - fordi arbejdet udføres her?
5.1.3 Hvornår er den universitetsansatte socialforsikret i udlandet – fordi personen er en indstationeret selvstændig erhvervsdrivende?
5.1.3.1 Hvilke betingelser stilles der til indstationering af selvstændige erhvervsdrivende?
5.1.4 Hvad skal man være særligt opmærksom på, når den universitetsansatte indstationeres midlertidigt eller ad hoc (forholdet mellem udstationering og arbejde i flere lande)?
5.1.5 Arbejde i flere lande – flere arbejdsgivere
5.2 Indstationering uden for EU/EØS-koordineringsreglerne
Udstationerede universitetsansatte
6.1 Udstationering inden for EU-koordineringsreglerne
6.2 Hvornår kan en udstationeret medarbejder fastholdes på dansk social sikring, når den universitetsansatte er offentlig ansat i Danmark?
6.2.1 Udstationeringsreglen
6.2.2 Hvornår kan en lønmodtager anses for udstationeret – hvilke betingelser gælder?
6.2.2.1 Hvordan beregnes 24 måneders perioden?
6.2.2.2 Hvornår kan den universitetsansatte anses for at være omfattet af dansk social sikring inden udstationeringen?
6.2.2.3 Hvornår kan man tale om en arbejdsretlig tilknytning (organisk bånd) mellem det danske universitet og den universitetsansatte?
6.2.2.4 Hvornår kan man tale om, at den universitetsansatte ikke afløser en anden udsendt person?
6.2.2.5 Hvordan opgøres arbejdsgiverens aktivitet i hjemlandet?
6.2.3 Reglerne om arbejde i flere lande
6.3 Udstationering uden for EU-koordineringsreglerne
6.3.1 Udstationering inden for EU/EØS
6.3.2 Udstationering inden for Norden
6.3.2.1 Hvem kan anvende den nordiske aftale?
6.3.2.2 Hvilke muligheder giver den nordiske aftale for at fastholde den universitetsansatte på dansk social sikring?
6.3.3.3 Hvilke fordele giver den nordiske aftale, hvis den universitetsansatte ikke kan fastholdes på dansk social sikring?
6.3.3 Udstationering uden for EU/EØS
6.3.3.1 Hvad skal man tænke på, når den universitetsansatte udsendes til et land, hvor Danmark har indgået en socialforsikringsaftale?
6.3.3.2 Hvad skal man tænke på, når den universitetsansatte udsendes til et land, hvor Danmark ikke har indgået en socialforsikringsaftale?
Arbejde i flere lande inden for EU/EØS
7. Introduktion til reglerne om arbejde i flere lande
7.1 Hvor er den universitetsansatte socialforsikret, når den universitetsansatte arbejder i flere lande for det danske universitet?
7.2 Hvor er den universitetsansatte socialforsikret, når han/hun samtidig er lønmodtager (uden at være offentlig ansat) ved et udenlandsk universitet?
7.3 Hvor er den universitetsansatte socialforsikret, når den universitetsansatte samtidig er studerende ved et udenlandsk universitet?
7.4. Hvad gælder, når den universitetsansatte samtidig er offentlig ansat ved et udenlandsk universitet?
7.5 Hvor er den universitetsansatte socialforsikret, når den universitetsansatte samtidig er offentlig ansat ved et udenlandsk universitet?
7.6 Hvornår er den universitetsansatte socialforsikret i bopælslandet? - Artikel 13, stk. 1, litra a
7.7 Hvornår kan den universitetsansatte siges at arbejde ”normalt” i flere lande?
7.7.1 Hvilken referenceperiode gælder?
7.7.2 Hvad forstås ved samtidigt arbejde i flere lande?
7.7.3 Hvad forstås ved skiftevist arbejde i flere lande?
7.8 Hvad forstås ved ”bopæl”?
7.9 Hvordan opgøres det, hvorvidt en aktivitet er væsentlig?
7.10 Hvornår kan en medarbejder anses for at udføre arbejde i et EU-/EØS-land (absolut vurdering)?
7.11 Hvornår kan en medarbejder anses for at udføre forholdsmæssig ”marginal” aktivitet i et EU-/EØS-land (relativ vurdering)?
Arbejde i flere lande uden for EU
8.1 Er der et folkeretligt problem med fordeling af jurisdiktionen?
8.2 Giver den relevante socialforsikringsaftale én samlet løsning på lovvalgsspørgsmålet?
8.3 Regulerer socialforsikringsaftalen forholdet delvist? – Offentlig ansættelse
8.4 Regulerer socialforsikringsaftalen forholdet delvist? – Arbejdslandets regler
8.4.1 Kan udstationeringsreglen anvendes?
8.5 Den universitetsansatte har bibeskæftigelse i et land, som Danmark ikke har indgået en socialforsikringsaftale med
Compliance
9.1 Til hvilken myndighed skal ansøgningen om en blanket A1 sendes, når den universitetsansatte er offentlig ansat?
9.2 Til hvilken myndighed skal ansøgningen om en blanket A1 sendes, når den universitetsansatte er omfattet af reglerne om arbejde i flere lande?
9.2.1 Skal der altid sendes en ansøgning, når den universitetsansatte arbejder i flere lande?
9.3 Til hvilken myndighed skal ansøgningen om en blanket A1 sendes, når den universitetsansatte er omfattet af de særlige udstationeringsregler?
9.4 Hvornår skal der ikke søges om attestation for social sikring?
Sagsbehandling
10. Har jeg ret til at indsende ansøgningen til en udenlandsk myndighed på dansk eller engelsk?
10.1 Hvad gør jeg, hvis ansøgningen havner mellem to stole myndighederne imellem?
10.2 Hvad sker der, hvis ansøgningen sendes til myndigheden i det forkerte land?
10.3 Sagen indeholder en frist – hvordan afbrydes fristen?
Sådan overholdes og håndteres dansk lovgivning om social sikring
11. Hvilke universitetsansatte er dette relevant for?
12.1 Indbetaling til ATP
12.2 Indbetaling til andre fonde
12.3 Varetagelse af en arbejdsskadeforsikring
13.1 Indbetaling til ATP
13.2 Sygdomsydelser i bopælslandet uden for Danmark
13.3 Sygdomsydelser uden for bopælslandet og uden for Danmark
13.4 Den universitetsansatte bliver berettiget til dansk børne- og ungeydelse
13.5 Arbejdsløshedsydelse
13.6 Hvad gør universitetet, hvis den universitetsansatte er omfattet af udenlandsk social sikring?
13.6.1 Forholdet til dansk social sikring
13.6.2 Håndtering af forpligtelser i udlandet
13.6.2.1 Mulighed for at indgå aftaler om indbetaling
Sådan overholdes og håndteres udenlandske indebetalinger af sociale bidrag
14. Hvilke medarbejdere er dette relevant for?
14.1 Hvad betyder det for universitetet, at den universitetsansatte er omfattet af udenlandsk social sikring?
14.2 Skal universitetet registrere sig i det land, hvor den universitetsansatte er socialforsikret?
14.3 Kan den universitetsansatte indbetale på vegne af universitetet?
Beskrivelse af social sikring i udlandet
Oversigt over omtræntlige forpligtelser i udlandet
Kina
15. Koordineringsreglerne mellem Danmark og Kina
15.1 Aftalens materielle anvendelsesområde
15.1.1 Offentlig ansatte
15.1.2 Udstationeringer fra Danmark
15.1.3 Familiemedlemmer
15.1.4 Aftalen er relevant for hele Kina
15.2 Det kinesiske socialforsikringssystem – hvad koster det?
15.2.1 Bidragsloft
15.2.2 Udgifter til sociale bidrag
15.2.3 Den universitetsansattes dækning i Kina
16. Koordineringsreglerne mellem Danmark og USA
16.1 Aftalens materielle anvendelsesområde
16.1.1 Offentlig ansatte
16.1.2 Udstationeringer fra Danmark
16.1.3 Familiemedlemmer
16.2 Det amerikanske socialforsikringssystem – hvad koster det?
16.2.1 Korte udstationeringer
16.2.2 Den ansatte bor og arbejder i USA som ikke-hjemmehørende på en af følgende visum-typer: F, J, M, eller Q
16.2.3 Øvrige situationer
16.2.4 Udgifter til sociale bidrag
Denne rapport er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (”PwC”).
Enhver juridisk eller fysisk person, som ikke er adressat af denne rapport eller ikke har underskrevet og returneret en aftale om ansvarsfrihed til PwC (”Ubemyndigede Personer”) er ikke bemyndiget til at have adgang til denne rapport. Ubemyndigede Personer, der har fået adgang til og læst denne rapport, accepterer og forstår, at
det udførte arbejde af PwC er foretaget i henhold til instruktioner fastlagt af vores adressat (kunde) og udelukkende udført til adressatens (kundens) eget brug
rapporten er udarbejdet efter adressatens (kundes) anvisninger og omfatter givet vis ikke alle forhold, som læseren finder nødvendige.
PwC, dets partnere eller medarbejdere ikke påtager sig nogen forpligtelse eller noget ansvar for eventuelle tab, skader eller omkostninger af nogen art, som følge af Uberettiget personers brug af denne rapport eller som konsekvens af Uberettiget personers adgang til rapporten.
rapport ikke må blive refereret eller citeret, hverken helt eller delvist, og ikke må distribueres uden PwC’s skriftlige samtykke.
© 2005-2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I denne rapport refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.